Slides fra temadagen d.13.5.2011 om dialogværktøj og meningsfuld effektmåling
Projekt Vendepunkter, ved Claus Bech med flere fra LAP. Essensen fra workshoppen var bl.a at konteksten i en tryg og tillidsfuld brugerorganisation er afgørende for at brugeren selv tager ansvar for egen udviklingsprocess. Projekt vendepunkter har netop færdiggjort en evalueringsrapport for de sidste 5 år, som kan findes på LAPs hjemmeside her.
Personcentreret planlægning - STYR LIVET - ved Bodil Øster og Johanna Soini. Essensen fra oplæg og workshop var bl.a det er dialogbaseret udviklingsmodel, som kan bruges generelt uanset psykiatrisk diagnose, krise eller andre livsomstændigheder. Modellen støtter op omkring personlig recovery med en positiv, anerkendende og menneskelig tilgang, som giver den enkelte ansvar for egen udviklingsprocess. Metoden kan fint bruges til at dokumentere den enkeltes arbejds- og udviklingsproces, men kan ikke bruges til effektmåling.
Recovery-stjernen - ved Irene Bendtsen, Idrætshuset og Helle Andresen med flere fra Taastrup Kommune. Essensen fra oplæg og workshop var, at metoden er udviklet med et primært sigte som effektmålingsredskab. Den er forsøgt lavet så den både understøtter personlig recovery samtidig med at den kan dokumentere effekten af medarbejdernes indsats. I workshoppen fik alle lov selv at udfylde en recovery-stjerne. For at recovery-stjernen skal give mening som effektmålingsredskab, der samtidig understøtter en personlig recovery-proces skal der arbejdes med både sproget og spørgsmålene. En styregruppe i Taastrup bestående af både brugere og medarbejdere arbejder på at udvikle stjernen. For mere information om recovery-stjernens anvendelighed og meningsfuldhed fra workshoppen se her eller kontakt Helle Andresen på HelleAndr@htk.dk. Den danske oversættelse af brugermanualen til Recovery-stjernen kan downloades på Idrætshusets hjemmeside www.idraetshuset.dk



